Sammen løfter vi Amager

Københavns Lufthavn er en stor og vigtig del af Amager. Vi er indgangen til resten af verden, vi driver vækst og skaber mange arbejdspladser i lokalområdet. Men vi fylder også meget.

I lufthavnen vil vi gerne spille en positiv rolle for resten af øen. Vi ønsker at styrke Amager og give tilbage til det lokalsamfund, som vi er en stor del af og bidragsyder til.

Gennem vores sponsorprogram på i alt 500.000 kr. støtter vi derfor lokale tiltag, projekter og ildsjæle, der fremmer fællesskab, kultur og trivsel på Amager.

Vi ønsker at fortsætte med at bidrage til den lokale udvikling på hele Amager, så vi sammen kan styrke øen og sikre, at Amager forbliver et godt sted at bo, arbejde og besøge.