Hvordan fungerer TMS 2.0?
Du kan her læse om vores drifts & kontrolcenter, prognose styring og hvordan systemet virker.
Drifts- & Kontrolcenter
TMS 2.0 drives af et TMS team på 16 mand. Det styres via et 24/7 drifts- og kontrolcenter, der holder driften af vores Taxi Management kørende.
Det sker bl.a. gennem video monitorering af de berørte områder, såsom afsætning, indkørsler, udkørsler, og fremkald af vogne.
Kontrolcenteret er ansvarlige for flow-effektivitet og optimering, for at sikre den gennemsnitlige ventetid på 21 minutter, og et bedre og mere jævnt flow igennem depotet.
Prognosestyring med fordeling af vogne
Vores prognose for behovet for vogne genberegnes hvert 1,5 minut. Det sikrer en gennemsnitlig lav ventetid for dig som chauffør på 21 minutter, og et bedre og mere jævnt flow igennem depotet. Kun godkendte vogne kommer igennem.
Via Taxi Management Systemet stiller CPH et prognoseværktøj til rådighed for Selskaberne og et elektronisk reguleret taxidepot, som løbende skal sikre den efterspurgte taxikapacitet i lufthavnen. Prognoseværktøjet formidler taxiefterspørgslen i Lufthavnen på basis af CPH’s prognose for flytrafik for ankommende passagerer. Prognosen opdateres med real time observationer i systemet, og der tilkaldes vogne hvert 1,5 minut.
Lufthavnen beregner behovet for taxier ud fra antallet af passagerer. Taxiturene fordeles herefter mellem taxiselskaberne, ud fra hvor mange vogne selskaberne har i deres flåde. Hvis et selskab ikke benytter sig af sin tildelte tur, går turen videre til en fælles pulje, hvor de øvrige selskaber kan byde ind på turen.
Det er vognmanden, der via selskabet tilmelder den enkelte taxi. Taxien registreres med en Brobizz, der viser vognens kendetegn – f.eks. antallet af passagerpladser, ekstra bagageplads, autostole og lignende.
Det er udelukkende de taxier, der er registreret, som kan få adgang til at optage passagerer i lufthavnens område.