Lufthavnen - en by i byen


Mere end 16.000 medarbejdere og 800 virksomheder. Københavns Lufthavn er samlet set landets største arbejdsplads. Her vil du møde et væld af forskellige funktioner, fagligheder og personligheder. Alle er med til at give passagerer fra hele verden en god og tryg oplevelse – fra de ankommer, til de forlader lufthavnen igen.

Det overordnede ansvar for at drive og udvikle lufthavnene i København og Roskilde ligger i Københavns Lufthavne A/S (også kaldet CPH), hvor vi er cirka 2.600 medarbejdere. Hos os kan du eksempelvis komme til at arbejde med planlægning af flytrafikken, sikkerhed for både passagerer og fly, og drift og udvikling af lufthavnens fysiske rammer.

Vil du hellere arbejde i én af lufthavnens andre virksomheder med fx check-in af passagerer, håndtering af bagage og fragt eller i én af terminalernes mange gode butikker og spisesteder? Læs mere om alle de funktioner, der får lufthavnen til at spille.

Plads til at være dig

Vores medarbejdere kommer – ligesom i resten af samfundet - med mange forskellige faglige og personlige baggrunde. Her er plads til, at du kan tage hele dit jeg med på arbejde. 

Vi tror på, at forskelligheden tilfører os noget ekstra og skaber værdi for lufthavnen.

Læs om mangfoldighed og inklusion