Bæredygtig landtransport
Med Københavns Lufthavns klimamål for 2030 intensiverer vi indsatsen for en bæredygtig omstilling af de aktiviteter, der foregår på jorden på lufthavnens område. For at nå målet om en emissionsfri lufthavnsdrift og landtransport i 2030 har vi blandt andet stor fokus på miljøvenlige køretøjer til forskellige supportopgaver i lufthavnen.
Vi ønsker at trafikken på landjorden, både på og udenfor lufthavnens område, skal blive net zero i 2030. Derfor vil vi drive lufthavnen med fossil-frie køretøjer og fossil-frit grej og understøtte miljøvenligere transportformer til og fra lufthavnen.
På det område i lufthavnen, der kaldes airside (efter sikkerhedskontrollen), færdes – udover vores medarbejdere – en række forskellige samarbejdspartnere, som hver især har en særlig opgave i at sikre, at passagererne har en god oplevelse i lufthavnen, og at flyene kommer sikkert afsted til tiden og hjem igen. Det er fx groundhandlere, som sørger for at bagage kommer med på flyet, cateringvirksomheder som leverer mad til flyene, rengøringspersonale etc. De køretøjer og det grej, som benyttes airside, ønsker vi skal være drevet af alternative brændstoffer som fx el, biogas etc. fremfor diesel – for klimaets skyld, men i høj grad også pga. den lokale påvirkning af luftkvaliteten.
Herunder kan du læse mere om, hvordan vi arbejder med for at omstille landtransporten til miljø- og klimavenligere alternativer.