Kompensering som et trin mod net-zero

Klimakompensering er en anerkendt praksis, hvor man bidrager økonomisk til projekter, der undgår udledning af drivhusgasser eller direkte fjerner drivhusgasser fra atmosfæren. Det er vigtigt, at disse projekter udføres uden for en virksomheds egen drift og værdikæde.

Københavns Lufthavne har for 2024 udelukkende investeret i projekter, der fjerner drivhusgasser fra atmosfæren gennem skovlandbrug. Et dansk firma, Klimate, leverer de såkaldte removal-kreditter, som er udstedt fra to skovlandbrugsprojekter i henholdsvis Nepal og Indien.  

Senest i 2030 vil vi have reduceret udledningerne fra vores egen drift (scope 1 og 2) til et niveau på eller under 10 % af vores 2019-niveauer. Eventuelle resterende udledninger vil blive kompenseret for gennem investering i removal-kreditter, hvilket gør os i stand til at opnå net-zero i vores egen drift. Efterhånden som vi reducerer vores udledninger, vil vi sigte mod at diversificere vores portefølje af removal-kreditter og investere i mere teknologisk avancerede projekter, der tilbyder mere permanente, sikre og målbare indvirkninger på klimaet.