Billede af skyer

BÆREDYGTIGHED

Vi navigerer mod en mindre påvirkning

I Københavns Lufthavne er vi fuldt bevidste om vores indvirkning på klima og miljø, og vi ønsker at leve op til det ansvar, som følger med. Siden 1980'erne har vi arbejdet for at mindske vores påvirkning inden for områder som forurening og støjgener. Og vi har arbejdet på at forbedre luftkvaliteten og reducere udledninger siden begyndelsen af 2000'erne. Men vi skal hele tiden stræbe efter at gøre det bedre.

Bæredygtighedsprogrammer

På klima- og miljøområdet indeholder vores bæredygtighedsstrategi tre overordnede programmer: Cirkularitet, Miljøpåvirkninger og Dekarbonisering. Hvert program omfatter en række fokusområder og mål, der skal føre os mod en lavere påvirkning på klimaet og miljøet.

 
CIRKULARITET

Lad os gentænke ressourcerne

Vi ønsker at drive og udvikle Københavns Lufthavne med respekt for jordens begrænsede ressourcer. Vi har sat ambitiøse mål for at styre organisationen mod en mere cirkulær drift og stræber efter at bruge mindre, bedre og i længere tid.

Læs mere
Ressourcer

Hver fjerde kubikmeter vand, der bruges i Københavns Lufthavn, er genanvendt (sekundavand), hvilket sparer omkring 120.000 kubikmeter drikkevand årligt

 
MILJØPÅVIRKNINGER

Lad os reducere vores påvirkning på miljøet

En forudsætning for vores drift er, at vi overholder de miljøgodkendelser, som vi er underlagt af tilsynsmyndighederne. Vores ambition rækker dog ud over de lovgivningsmæssige krav. Vi ønsker at mindske både vores direkte og indirekte påvirkninger af miljøet i alle aspekter af vores drift, herunder påvirkninger af støjniveauer, luftkvalitet og natur.

Læs mere

Næsten to ud af tre taxaer til/fra Københavns Lufthavn kører på el eller et andet drivmiddel med lave udledninger

 
DEKARBONISERING

Lad os i fællesskab nå net-zero 

Omstilling af luftfartsindustrien til et mindre klimaaftryk er en betydelig udfordring, og vejen mod at blive en lufthavn med net-zero udledning er lang, kompleks og til en vis grad stadig ukendt. På nuværende tidspunkt arbejder vi aktivt på at mindske de udledninger, der er direkte forbundet med vores egen drift. Vi er også begyndt at adressere hele vores værdikædes klimaaftryk, og hvordan vi bedst kan mindske det med den viden, vi har i dag.

Læs mere

Sammen løser vi udfordringerne

At opnå net-zero udledning er en kæmpe opgave for enhver virksomhed  – men som lufthavn skal vi gentænke luftfarten fuldstændigt for at nå dertil.

Derfor samarbejder vi med centrale aktører i luftfartsbranchen om at udvikle fælles løsninger, så vi alle bliver en del af en net-zero fremtid.

Læs om vores partnerskaber og projekter

Hent faktaark

Se en sammenstilling af de væsentligste fakta om Københavns Lufthavnes indsatser inden for bæredygtighed.  

Hent seneste Facts & Figures