Vi gentænker luftfarten
Vi arbejder sammen med centrale aktører i luftfartsbranchen om at udvikle fælles løsninger, så vi alle bliver en del af en fremtid med net-zero udledning.
Partnerskaber og projekter
For at sikre en bæredygtig omstilling i luftfartsindustrien er det indlysende, at det er nødvendigt at udvikle og implementere nye teknologier. Det kræver en fælles indsats at tilvejebringe de rigtige teknologier, og det involverer lufthavne, flyselskaber, regeringer samt andre offentlige institutioner og vidensinstitutioner.
Nøglen til at nå Københavns Lufthavnes bæredygtighedsmål er opbygning af vellykkede partnerskaber på tværs af luftfartsindustrien. Gennem strategiske alliancer og dedikerede innovationsindsatser samarbejder vi og interagerer med relevante interessenter på tværs af værdikæden for at løse nutidens komplekse udfordringer, der kræver innovativ tænkning og fælles løsninger.
På nuværende tidspunkt fokuserer mange partnerskaber og projekter på de tre typer alternative drivmidler, som vi mener er de vigtigste løsninger i omstillingen af luftfartsindustrien til at udlede færre drivhusgasser end den nuværende brug af konventionelle flybrændstoffer: de såkaldte Sustainable Aviation Fuels (SAF), brint og elektriske fly.