Rejsen starter i Københavns Lufthavn

Da ventetiden i lufthavnen kan blive en udfordring for mange spændte børn, har vi sørget for underholdning til både store og små passagerer. 

Her på siden finder I sjove oplevelser, praktiske rejsetips og inspiration til børnevenlige butikker og spisesteder i Københavns Lufthavn. 

Flere praktiske rejsetips

  • Pak en let håndbagage: Vi anbefaler, at I pakker en overskuelig håndbagage, da der i forvejen er mange ting at holde styr på i en lufthavn. Så er der også mindre, der kan blive væk i farten, og I kan bruge mere tid på alt det sjove.

  • Tip til parkering: Hvis I har booket parkering, så anbefaler vi, at familien sættes af ved Kiss & Fly-området foran Terminal 2, og kun lader ét familiemedlem køre bilen til parkeringsarealet. Så slipper I for at optage for meget plads i terminalbusserne, og børnene kan fx bruge tiden på den udendørs legeplads i stedet. 
    Læs om familievenlig parkering

  • Lån en gratis klapvogn: Gør oplevelsen igennem lufthavnen lettere og lån en gratis klapvogn lige efter sikkerhedskontrollen og helt ud til flyet. 

  • Malebøger: Malebøger, børnebøger og andre sjove magasiner, inkl. farveblyanter og tusser, kan købes i 7-Eleven og WHSmith. En god aktivitet til børnene, som er perfekt at have med ombord på flyet. 

  • Børnelounge til SAS-kunder: Husk at SAS-rejsende med Business eller Plus, har adgang til SAS' børnelounge med legetøj og børnefjernsyn. Dette kan også tilkøbes for ikke-medlemmer.

  • Butikker & Spisesteder: Vil I have inspiration til flere børnevenlige butikker og restauranter? Se alle Butikker & Spisesteder

 

Hvad er go og no-go i bagagen?

Bliv klogere på hvad der er tilladt og ikke-tilladt at have med i din håndbagage og indchecket bagage.

Du får svar på alt lige fra babymad, klapvogne, medicin, sakse, legetøjspistoler og meget mere. 

Se hvad der er tilladt

Glæd jer til rejsen

Ferien starter allerede i Københavns Lufthavn.

Vi glæder os til at se jer, og vi ønsker jer en god tur.