CARFA

Læs om CARFA, Copenhagen Airport Rescue & Firefighting Academy i Københavns Lufthavn.


Velkommen til CARFA


CARFA, Copenhagen Airport Rescue and Firefighting Academy, er et uddannelsesakademi i Københavns Lufthavn, som drives af Rescue & Firefighting.
 
Vi udbyder brand- og redningsrelaterede kurser, og vores kurser er baseret på EASAs regler og ICAOs anbefalinger. 

Kontakt os

Har du spørgsmål om vores kurser, priser eller faciliteter, er du velkommen til at kontakte os på e-mail.

Kontakt CARFA

En del af Københavns Lufthavn

CARFA er beliggende i Københavns Lufthavne A/S. Lokationen og rammerne bidrager til, at oplevelsen er realistisk og så tæt på virkeligheden, som man kan komme. 

Dette udbyder vi

Ud over at vi uddanner brandmand-fly personale, udbyder vi andre brand- og redningsrelaterede kurser til blandt andet beredskaber og crew-personale både nationalt og internationalt.

Førstehjælp, elementær brandbekæmpelse, Sea Rescue og wet-drill samt ARFF, er nogle af de kurser, vi udbyder. 

Gå til kursusoversigt

Faciliteter og øvelsesobjekter

Vi har flere øvelsesobjekter heriblandt vores Airbus A320/B737 mockup, offensivcontainer samt PIP kvarteret som indeholder en DC-8 og tre CRJ-900. Med det, kan vi sammensætte kurser, der netop giver de øvelsesscenarier, som vores besøgende har brug for.  

På CARFA har vi tre undervisningslokaler; To i hovedbygningen med adgang til AV udstyr, forplejning og omklædningsrum, og det tredje findes i det ”grønne palæ”, som kan bruges til eksempelvis briefing eller evaluering efter en øvelse. Forplejning og leje af personligt udstyr er altid en mulighed.

Gå til prisliste

Brandhus

CARFAs nye brandhus er fra 2024, og modsat traditionelle brandhuse, er det drevet på gas. Det betyder at der er en mere ren og kontrolleret forbrænding i forbindelse med øvelser i brandhus. Dette er til gavn for både miljøet og arbejdsmiljøet.

Det nye brandhus anskueliggør scenarier til vands og på land. Landdelen har scenarier fra etagebyggeri med brand i computer/arbejdsstation, køkkenbrande, brand i etageadskillelse og bilbrande. Vanddelen i brandhuset indeholder skibsmotor og lejderadgang til maskinrummet.  

Brandhuset giver mulighed for at træne rigtig mange forskellige scenarier og da huset køer på gas, er der mulighed for at træne rigtig mange gange i løbet af den samme træningsdag.

Brandhuset indeholder den nyeste teknologi, der sikrer at sikkerheden er i top. Der er temperaturfølere og nødstop i alle brandhusets rum, og dermed kan alle øvelser stoppes når som helst. Det betyder at brandmanden kan have fokus på den gode træning, og samtidig vide at der er styr på sikkerheden.

Historien om CARFA

CARFA er opstået på baggrund af stor faglig stolthed og lysten til at vidensdele på tværs af landegrænser.  

De mange tusinde timers
øvelser gennem årene, kombineret med den store faglige viden samt undervisningskompetencer som personalet i Rescue & Firefighting besidder, resulterede i, at CARFA åbnede dørene op som kursussted den 1. maj 2014.