Transferrejsende i Københavns Lufthavn

Er Københavns Lufthavn ikke din endelige destination, men blot en mellemlanding på rejsen, så rejser du som transferpassager.

Når du lander i Københavns Lufthavn som transferpassager, vil skiltene automatisk vejlede dig mod andre flyforbindelser. Alle gates er under samme tag, hvilket betyder, at du nemt kan gå fra gate til gate.

flyforbindelser-transfer-i-kobenhavns-lufthavn-2.jpg

Transfercenter

Nedenfor kan du finde spørgsmål og svar på dit ophold under transit, check-in og indchecket bagage, så du kan få en stressfri rejse igennem Københavns Lufthavn. Men har du yderligere spørgsmål til dine mellemlandinger, kan du altid få hjælp i lufthavnens Transfercenter, som er placeret mellem gate B og C til højre for den store TAX FREE-butik. 

Bemærk: Informationen her på siden til transferpassagerer er kun vejledende. Nedenstående regler gælder kun i Københavns Lufthavn og der kan være andre regler i andre lufthavne. 

Er jeg automatisk checket ind på alle mine afgange?

Hvis du har købt en samlet rejse: 
Hvis du har bestilt din rejse samlet, med én eller flere mellemlandinger med samme flyselskab, er du som regel checket ind hele vejen, og får automatisk tilsendt dine boardingkort undervejs. 

Hvis du har købt separate flybilletter: 
Hvis du har bestilt dine flybilletter uafhængigt af hinanden og skal flyve med forskellige flyselskaber, er du som oftest ikke checket ind hele vejen til din endelige destination. Du skal derfor selv checke ind, så du har dit boardingkort til dit næste fly. 

Hvis du er i tvivl, så anbefaler vi altid, at du spørger dit flyselskab direkte inden afrejse.

Skal jeg igennem sikkerhedskontrollen, når jeg mellemlander?

Ankommer du med et fly fra et land uden for EU eller Schengen, skal du igennem sikkerhedskontrollen for at kunne rejse videre. Ankommer du med et fly fra et land indenfor EU eller Schengen, så er det ikke nødvendigt at passere sikkerhedskontrollen igen. 

Har du købt væsker på over 100 ml i andre lufthavne eller ombord på flyet, skal væskerne være forseglet i en STEB-pose (Security Tamper Evident Bag), som du kan få, hvor du køber produkterne. Kvitteringen for væskerne skal være synlig i posen. 

Bemærk: Disse regler gælder i Københavns Lufthavn og der kan derfor være andre regler i andre lufthavne.

 Læs mere om sikkerhedskontrollen

Skal jeg igennem paskontrollen, når jeg mellemlander?

Passagerer, der rejser fra eller videre til et land udenfor EU eller Schengen, skal igennem paskontrollen. I nogle tilfælde er et visum påkrævet. Hvis du skal gennem paskontrollen, skal du have dine rejsedokumenter klar og følge skiltningen til din gate.

Bemærk: Disse regler gælder i Københavns Lufthavn og der kan derfor være andre regler i andre lufthavne.

 Læs om regler for pas og visum til udlandet

Indchecket bagage: Hvis du har købt én samlet rejse

Har du bestilt din rejse samlet, med én eller flere mellemlandinger, er du og din bagage som regel checket ind hele vejen. Det er derfor ikke nødvendigt at hente din bagage og foretage check-in igen. 

Hvis du er i tvivl, så anbefaler vi altid, at du spørger dit flyselskab direkte. 

Indchecket bagage: Hvis du har købt separate billetter

Hvis du har bestilt dine billetter uafhængigt af hinanden, kan det være, at du og din bagage ikke er checket ind hele vejen til din endelige destination. Det kan derfor være nødvendigt, at du afhenter din bagage og checker ind til dit næste fly. 
 
Bemærk: Beregn god tid til dette, da du først skal hente din bagage i bagageudleveringen, checke ind igen samt igennem sikkerhedskontrollen, og evt. paskontrollen, før du kan komme med dit næste fly. 
 
Er du i tvivl, så spørg personalet når du køber din billet, dit flyselskab eller ved check-in i lufthavnen.

Transferrejsende med nedsat mobilitet i Københavns Lufthavn

For rejsende med et handicap eller nedsat mobilitet er det muligt at bestille assistance i forbindelse med din mellemlanding i Københavns Lufthavn. Hvis du har behov for assistance, skal du gøre opmærksom på dette, allerede når du bestiller din rejse ved dit fly- eller rejseselskab. 

Rejsende med handicap