TRANSPORT

Bybiler

Sådan lejer du en bybil til og fra Københavns Lufthavn.

 


Din rejse starter allerede hjemmefra

Gør rejsen nem og bekvem allerede fra start, og lej en bybil direkte til Københavns Lufthavn.

Det er måske ikke altid nemt at skulle med den offentlige transport, hvis du fx rejser med børn, eller har stor bagage som klapvogne og flere kufferter med. Måske busserne ikke går så tidligt om morgenen, eller måske du bare gerne vil slippe for at have din egen bil stående i lufthavnen, mens du er på ferie. Der er mange gode grunde til at leje en bybil.

 

GODT AT VIDE

Sådan parkerer du en bybil i lufthavnen

  • Kør mod parkeringshuset P7 Direct i stueetagen lige overfor Terminal 3.
  • Kør mod skiltene Bybiler/Car Sharing
  • Parkér bilen på de anviste bybil-pladser i P7.
  • Sæt bilen til opladning hvis nødvendigt, og afslut din tur i appen.

 

Lej en bybil direkte til lufthavnen

I Københavns Lufthavn kan du benytte GreenMobility. Tilmeld dig deres bybilsservice og download appen, hvorefter du kan tage en bybil fra gaden inden for operationszonen.

Gennem GreenMobility appen har du mulighed for at reservere samt åbne og låse bybiler, der står parkeret overalt i København. Her kan du også se, hvor meget strøm bilerne har tilbage, så du er sikker på, at der er nok strøm til din rute.


 

Faste parkeringsplader til bybiler

Når du lejer en bybil direkte til Københavns Lufthavn, skal du ikke bekymre dig om, hvordan du kommer af med bilen igen.

Der er reserveret 30 pladser til GreenMobility i Direct parkeringshuset P7 i stuen – kun 3 minutters gang fra Terminal 3. Alle pladserne er markeret med skilte for GreenMobility.

Der er ladestandere ved nogle af parkeringspladserne, og her kan du nemt sætte bilen til opladning, så den er klar til næste lejer. Det er gratis at parkere bybilen i lufthavnen.

 

Her er parkeringshuset P7 lige overfor Terminal 3:

 




Lej en bybil til hjemturen

Du har også mulighed for at leje en bybil hjem fra lufthavnen. Så når du igen lander i Københavns Lufthavn, kan du nemt reservere en bybil, som kan transportere dig og familien hjem igen.

Du skal blot gå til parkeringshuset P7 og vælge den ønskede bybil, som du reserverer gennem GreenMobility appen. 

Når du er færdig med at leje bilen, parkerer du bilen på gaden. Her skal du blot være opmærksom på, at det skal være inden for operationszonen. Du kan se operationszonen i den pågældende app.


 

Hvad koster det at leje en bybil?

Når du lejer en bybil i København, betaler du kun pr. minut, du bruger bilen. Prisen er inkl. strøm, forsikring og parkering inden for operationszonen. Læs mere om GreenMobility nedenfor.