Gratis afbestilling
Når du reserverer parkering online hos CPH, tilbyder vi altid gratis afbestilling. Så hvis dine rejseplaner, af den ene eller anden grund skulle ændre sig, så kan du afbestille din reservation helt frem til afrejsedagen og få refunderet beløbet for din parkering.
I Københavns Lufthavn ønsker vi, at parkering skal være nemt. Og det skal derfor også være så nemt og fleksibelt som muligt for dig som rejsende, at kunne ændre eller refundere din onlinereservation, hvis dine rejseplaner skulle ændre sig - uanset hvad årsagen er.
Hvad indebærer gratis afbestilling?
Gratis afbestilling indebærer, at du kan annullere din onlinereservation helt frem til 1 time før dit reserverede indkørselstidspunktet (dvs. tidspunktet, hvor du skulle være kørt ind i parkeringshuset), og få refunderet det fulde beløb for din parkering.
Sådan anvender du gratis afbestilling
For at anvende gratis afbestilling skal du gå til Min reservation og annullere din reservation. Du vil inden for få dage få dine penge refunderet til det samme kreditkort, som du benyttede, da du foretog reservationen.